Bagatelgrænse
Bagatelgrænsen afgør ikke, om I er omfattet, men hvordan I indberetter jeres emballage. Grænsen er 8 ton tilgængeliggjort emballage om året efter den danske emballagebekendtgørelse, og den tælles hver for sig for engangsemballage og genbrugsemballage.
Lille mængde, mindre arbejde, men stadig pligt
Bagatelgrænsen er udelukkende en emballageregel og afgør ikke, om I er omfattet, men hvordan I skal indberette jeres emballage. Grænsen er 8 ton tilgængeliggjort emballage om året efter den danske emballagebekendtgørelse.
Uanset mængde skal I registreres i Producentregistret (hos DPA), være med i en kollektiv ordning for engangsemballage, indberette hvert år (frist 1. juni, den klarer vi for jer) og betale miljøbidrag. Grænsen ændrer kun, hvor detaljeret I indberetter, og dermed hvad I betaler.
Møder I tallet 10 ton, er det ikke en fejl. EU's emballageforordning har en grænse på 10 ton, og det er den, der gælder i de andre EU-lande. I Danmark er grænsen 8 ton, indtil DPA melder andet ud, og det er den danske grænse, jeres indberetning her skal følge.
Under 8 ton om året: én samlet vægt
Fra 8 ton: fordelt på materialer
To måder at indberette på
Under 8 ton kan I vælge mellem samlet og detaljeret indberetning. Fra 8 ton er detaljeret et krav. Forskellen ligger i, hvad I oplyser, og hvad I betaler.
| Samlet (simplificeret) | Detaljeret | |
|---|---|---|
| Hvem kan bruge det | Kun virksomheder under 8 ton om året | Frivilligt under 8 ton, et krav fra 8 ton |
| Hvad I oplyser | Den samlede vægt af jeres emballage, fordelt på husholdning og erhverv | Vægten fordelt på de enkelte materialer (pap, papir, plast, glas, metal, kartoner, træ) |
| Hvad I betaler | Én samlet kilopris for husholdning og én for erhverv, sat som et gennemsnit på tværs af materialer | Kiloprisen for hvert materiale, typisk lavere end den samlede pris |
| Miljøgraduering | Slår ikke igennem | Slår igennem, grøn betaler mindre end rød |
| Medlemskab | Standard | Detaljeret medlemskab (+999 kr./år) |
Derfor vælger mange detaljeret, også under grænsen
Fordi den samlede pris er et gennemsnit, kan I ofte betale mindre ved at indberette detaljeret, hvis jeres emballage vejer tungest i de billige materialer, fx pap og papir.
Detaljeret indberetning kræver et detaljeret medlemskab (+999 kr./år), som giver adgang til den detaljerede indberetning og de lavere materialesatser. Se priserne.
Eksempel med 7.000 kg husholdningsemballage
- Samlet indberetning, 7.000 kg × 3,79 kr./kg (kombineret husholdningssats)
- 26.530 kr.
- Detaljeret, hvis det fx er pap, 7.000 kg × 1,60 kr./kg (pap, husholdning, grøn)
- 11.200 kr.
Satser er 2026-tal ekskl. moms. Har I meget pap eller papir, kan I altså spare markant ved at gå detaljeret.
Hvis I krydser grænsen
Krydser I 8 ton i løbet af året, skal I opgradere til detaljeret medlemskab for at få adgang til den detaljerede indberetning.
Fra 8 ton er detaljeret indberetning et krav, og miljøgradueringen slår igennem på jeres bidrag.
Mængden vokser i løbet af året
Over grænsen: detaljeret
Er I i tvivl om, hvor I ligger?
Eller om det bedst kan betale sig at gå detaljeret? Book en kort snak, så regner vi det ud sammen.