Privatlivspolitik
Sidst opdateret: 8. september 2026
Emballage Indberetning ApS er en kollektiv ordning for producentansvar. Her forklarer vi, hvilke personoplysninger vi behandler, hvad vi bruger dem til, hvem vi deler dem med, og hvilke rettigheder I har.
Politikken dækker denne hjemmeside, medlemsportalen på app.emballageindberetning.dk og vores øvrige behandling af personoplysninger som kollektiv ordning.
Hvem er ansvarlig for jeres oplysninger
Emballage Indberetning ApS er dataansvarlig for de personoplysninger, der er beskrevet her.
Emballage Indberetning ApS
CVR-nr.: 45304418
Nørregade 33, 3., 1165 København K
E-mail: info@emballageindberetning.dk
Telefon: +45 42 90 11 19
Når I besøger hjemmesiden
Når en side hentes, registrerer vores leverandør almindelige tekniske logoplysninger, blandt andet IP-adresse, tidspunkt, hvilken side der blev hentet og hvilken browser der blev brugt. De bruges til drift, fejlsøgning og sikkerhed. Retsgrundlaget er vores legitime interesse i at drive en sikker og fungerende hjemmeside (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).
Hjemmesiden sætter kun cookies, der er nødvendige for, at den fungerer, og de kræver ikke samtykke. På vores quiz-sider er der indlejret et spørgeskema fra en ekstern leverandør, og det indlæser måleværktøjer fra Google og Meta, allerede når siden åbnes. Der sættes stadig ingen cookies, men jeres IP-adresse og jeres brug af siden bliver sendt til de to leverandører, så vi kan måle effekten af vores annoncering. Vil I ikke det, kan I lade være med at åbne quizzen. Tager vi andre cookies eller lignende teknologier i brug, opdaterer vi denne side.
Når I skriver eller ringer til os
Skriver I til info@emballageindberetning.dk eller ringer på +45 42 90 11 19, behandler vi de oplysninger, I selv giver os. Det er typisk navn, arbejdsmail, telefonnummer, virksomhed og indholdet af selve henvendelsen.
Vi bruger dem til at svare jer, til at følge op og til at kunne finde sagen igen, hvis I henvender jer på ny. Retsgrundlaget er vores legitime interesse i at besvare henvendelser (artikel 6, stk. 1, litra f), eller opfyldelse af aftalen med jer (artikel 6, stk. 1, litra b), hvis I allerede er medlem.
Når I er medlem hos os
Som kollektiv ordning sørger vi for jeres registrering i Producentregistret (hos DPA) og indberetter videre til DPA på jeres vegne. Til det behandler vi:
- Virksomhedsoplysninger som navn, CVR-nummer og adresse. De er ikke personoplysninger i sig selv, men de hænger sammen med resten.
- Kontaktpersoner hos jer, altså navn, stilling, arbejdsmail og telefonnummer.
- Brugeroplysninger til medlemsportalen, altså den mail I logger ind med og de oplysninger, der holder jeres adgang sikker.
- Indberetningsoplysninger, altså de mængder I tilgængeliggør på det danske marked, og hvilke materialer og produktområder de hører til.
- Fakturerings- og betalingsoplysninger.
- Korrespondance med os, herunder i forbindelse med egenkontrol.
Det meste af dette følger direkte af reglerne om producentansvar. Vi kan ikke være jeres kollektive ordning uden.
Enkelte oplysninger får vi ikke fra jer selv, men fra en samarbejdspartner, der henviser jer til os for den danske del af producentansvaret. Det er typisk virksomhedens navn og en kontaktperson.
Oplysningerne er ikke frivillige. Vi skal have dem for at kunne indberette videre til DPA på jeres vegne, og handelsbetingelserne forpligter jer til at give dem rettidigt og korrekt. Udebliver de, kan vi fastsætte et foreløbigt estimat for jeres mængder og opkræve på det grundlag.
Hvad vi bruger oplysningerne til, og med hvilken ret
| Formål | Retsgrundlag |
|---|---|
| Oprette og drive jeres medlemskab | Aftale, artikel 6, stk. 1, litra b |
| Registrere jer i Producentregistret og indberette videre til DPA | Retlig forpligtelse, artikel 6, stk. 1, litra c |
| Opkræve kontingent, miljøbidrag og myndighedsgebyrer | Aftale, artikel 6, stk. 1, litra b, og bogføringsreglerne, artikel 6, stk. 1, litra c |
| Gennemføre egenkontrol af indberettede mængder | Retlig forpligtelse, artikel 6, stk. 1, litra c |
| Besvare henvendelser og yde medlemsservice | Legitim interesse, artikel 6, stk. 1, litra f |
| Sende servicebeskeder og nyhedsbreve om jeres producentansvar | Legitim interesse, artikel 6, stk. 1, litra f |
| Drive og sikre hjemmesiden | Legitim interesse, artikel 6, stk. 1, litra f |
Vi beder ikke om følsomme personoplysninger og bruger dem ikke aktivt. Skriver I dem alligevel til os, for eksempel i en henvendelse eller en supportsag, behandler vi dem kun som en del af sagen og sletter dem, når formålet er opfyldt. Vi bruger ikke jeres oplysninger til profilering eller til automatiske afgørelser.
Hvem vi videregiver oplysninger til
- DPA (Dansk Producentansvar), når vi registrerer jer i Producentregistret og indberetter jeres mængder videre. DPA er selvstændigt dataansvarlig for det, de modtager.
- Energistyrelsen og andre relevante myndigheder, når lovgivningen forpligter os til det.
- Databehandlere, altså leverandører der behandler oplysninger på vores vegne. Det dækker blandt andet hosting af hjemmesiden og medlemsportalen, vores CRM- og kundedialogsystem, e-mail og it-drift, økonomi og fakturering samt udsendelse af nyhedsbreve. De må kun bruge oplysningerne efter vores instruks, og der indgås databehandleraftale med dem.
Nogle af vores leverandører er etableret i USA, og der overføres derfor personoplysninger til lande uden for EU og EØS. Det gælder blandt andet vores betalings- og faktureringssystem og vores fejlovervågning. Overførslerne sker på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller en afgørelse om, at landet har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.
Hvor længe vi opbevarer oplysningerne
Vi opbevarer oplysningerne, så længe I er medlem, og derefter så længe vi er forpligtet til eller har et sagligt behov for det.
- Bogførings- og fakturaoplysninger opbevares efter bogføringsreglerne, altså i 5 år fra udløbet af det regnskabsår, oplysningerne vedrører.
- Dokumentation for indberetninger og egenkontrol opbevares, så længe reglerne om producentansvar kræver, at vi kan fremvise den.
- Henvendelser fra folk, der ikke bliver medlemmer, opbevares kun så længe det er relevant at følge op.
- Tekniske logoplysninger fra hjemmesiden ligger hos vores hosting- og CDN-leverandør og slettes efter leverandørens egen frist. Vi henter dem ikke ud og bruger dem ikke til andet end drift og sikkerhed.
Når der ikke længere er et formål eller et krav, sletter vi oplysningerne.
Sikkerhed
Vi beskytter oplysningerne med tekniske og organisatoriske foranstaltninger, og adgangen er begrænset til de medarbejdere og leverandører, der har brug for den for at løse opgaven. Sker der et brud på persondatasikkerheden, håndterer vi det efter reglerne og underretter Datatilsynet og de berørte, hvor reglerne kræver det.
Jeres rettigheder
I har efter databeskyttelsesforordningen ret til:
- Indsigt. At få at vide, hvilke oplysninger vi har om jer, og få en kopi.
- Rettelse. At få forkerte oplysninger rettet.
- Sletning. At få oplysninger slettet, når vi ikke længere har grund til at have dem.
- Begrænsning. At få behandlingen sat på pause, mens noget afklares.
- Indsigelse. At gøre indsigelse mod behandling, vi bygger på legitim interesse.
- Dataportabilitet. At få oplysninger, I selv har givet os, udleveret i et almindeligt format.
- Tilbagekaldelse af samtykke. Hvor vi bygger på samtykke, kan I trække det tilbage igen.
Rettighederne tilhører de enkelte personer, vi behandler oplysninger om, altså typisk jeres kontaktpersoner og portalbrugere. De kan også selv kontakte os direkte.
I bruger rettighederne ved at skrive til info@emballageindberetning.dk. Vi svarer hurtigst muligt og senest inden en måned. I komplicerede sager kan fristen forlænges, og så giver vi besked inden for den første måned. Nogle af rettighederne har undtagelser, for eksempel når loven forpligter os til at gemme bestemte oplysninger. Sker det, siger vi det og forklarer hvorfor.
Klage
Er I utilfredse med, hvordan vi behandler jeres oplysninger, så skriv til os først, så vi får chancen for at rette op. I kan altid klage til Datatilsynet, som er den danske tilsynsmyndighed. Kontaktoplysninger og klagevejledning finder I på datatilsynet.dk.
Ændringer i politikken
Ændrer vi politikken, opdaterer vi teksten her og retter datoen øverst. Er ændringen væsentlig og berører jer som medlem, giver vi besked direkte.
Kontakt
Har I spørgsmål til, hvordan vi behandler jeres oplysninger, eller vil I bruge en af jeres rettigheder, så skriv eller ring.
Emballage Indberetning ApS
CVR-nr.: 45304418
Nørregade 33, 3., 1165 København K
E-mail: info@emballageindberetning.dk
Telefon: +45 42 90 11 19