Hvad koster producentansvar for elektronik?
Her er den fulde oversigt over, hvad producentansvar for elektronik koster, hvem pengene går til, og hvornår betalingerne falder.
Hvornår betaler I?
Det betaler I, og til hvem
Prisen for udvidet producentansvar for elektronik består af et registreringsgebyr og et årligt driftsgebyr til DPA (Dansk Producentansvar) samt medlemskab og miljøbidrag hos jeres kollektive ordning.
For elektronik er en kollektiv ordning frivillig, men pligterne er de samme. Herunder gennemgår vi betalingerne én ad gangen, og nederst finder I vores satser pr. kategori.
Registreringen hos DPA
Alle producenter skal registreres i Producentregistret (hos DPA), inden udstyret tilgængeliggøres på det danske marked. DPA (Dansk Producentansvar) driver registret, hvor jeres virksomhed registreres, og hvor jeres mængder indberettes.
Registreringsgebyret betales én gang og går direkte til DPA. I betaler 1.000 kr. i oprettelse inkl. jeres første produktområde og 500 kr. pr. yderligere område. Vi hjælper jer hele vejen gennem forhåndsregistreringen inkl. den bøvlede MitID-godkendelse.
DPA's årlige driftsgebyr beregnes på den mængde elektronik, I har indberettet for det foregående år, og årsindberetningen skal ske senest 31. marts. Ved små mængder betaler I minimumsgebyret på 250 kr. om året.
Læs om DPA1.000 kr.
oprettelse hos DPA inkl. jeres første produktområde. Yderligere områder koster 500 kr. stykket. Betales én gang.
~0,067 kr./kg
i årligt driftsgebyr til DPA (2025-sats), beregnet på jeres årlige indberetning. For husholdningsudstyr lægges der ~0,022 kr./kg oveni. Minimum 250 kr. om året.
Medlemskab og miljøbidrag hos os
Medlemskabet hos os koster fra 795 kr. om året. En kollektiv ordning er frivillig for elektronik, men som medlemmer overtager vi ansvaret og håndteringen for jer.
Miljøbidraget er den største post. Det beregnes pr. kg efter udstyrets kategori med miljøgraduering, hvor rød kategori ligger konsekvent 20 % over grøn.
Både medlemskabet og miljøbidraget er Emballage Indberetnings egne priser. Hver kollektiv ordning fastsætter selv sine satser, så det er her, priserne varierer.
Som medlemmer indberetter I jeres mængder til os. Vi indberetter videre til DPA på jeres vegne og opkræver alle gebyrer samlet.
Emballage Indberetningfra 795 kr./år
om året i medlemskab pr. produktområde. En kollektiv ordning er frivillig for elektronik, og som medlemmer overtager vi ansvaret og håndteringen for jer.
Sammensæt jeres pris0,45–6,60 kr./kg Største post
i miljøbidrag pr. kg efter udstyrets kategori. Vores egne satser pr. kategori står i tabellen længere nede.
Beregn jeres miljøbidragAlle beløb på siden er ekskl. moms.
Emballage Indberetnings miljøbidrag for elektronik, 2026
| Kategori | Eksempler | Grøn | Rød |
|---|---|---|---|
| Temperaturudstyr | Køleskabe, frysere og klimaanlæg. | 0,70 | 0,84 |
| Skærme og monitorer over 100 cm² | Tv, computerskærme og tablets. | 1,55 | 1,86 |
| Lyskilder | Pærer, LED og lysstofrør. | 5,50 | 6,60 |
| Stort udstyr over 50 cm | Vaskemaskiner, ovne og andet storudstyr. | 0,70 | 0,84 |
| Småt udstyr under 50 cm | Værktøj, køkkenmaskiner og andet småt udstyr. | 0,45 | 0,54 |
| Småt IT- og teleudstyr under 50 cm | Telefoner, routere, modems og andet it- og teleudstyr. | 0,45 | 0,54 |
| Solcellepaneler | Paneler til strøm fra sollys. | 0,80 | 0,96 |
Alle satser i kr. pr. kg, ekskl. moms. Emballage Indberetnings egne 2026-satser, senest kontrolleret 24. august 2026.
Rød kategori ligger konsekvent 20 % over grøn. Eksempel: sætter I 1.200 kg småt udstyr i grøn kategori på markedet, er miljøbidraget 1.200 × 0,45 kr., altså 540 kr. for året. Er I i tvivl om jeres kategori, så se produktkategorierne.
Spørgsmål om priserne for elektronik
Skal vi regne jeres pris ud?
Book en samtale, så regner vi jeres samlede omkostninger ud for netop jeres udstyr og mængder. Uforpligtende og på 20 minutter.