Miljøgraduering af batterier

Miljøgraduering af batterier betyder, at batterier vurderes ud fra faste designkrav og klassificeres som enten grønne eller røde, alt efter om de opfylder kravene til batteritype, kemitype og brug af genanvendt materiale.

Klassificering

Batterier er enten grønne eller røde. Klassificeringen afhænger af batteritype, batterikemi, om specifikke krav er opfyldt, og om kravene kan dokumenteres.

Formålet

Miljøgraduering giver virksomheder et økonomisk incitament til at vælge batterier, der er lettere at genanvende.
De 2 miljøgradueringer

De 2 gradueringer

Grøn

Grønt batteri opfylder alle relevante krav for sin kategori og kemitype. Herunder genopladelighed og/eller brug af genanvendt materiale — og dokumentation fra leverandøren foreligger.

Rød

Rødt batteri opfylder ikke kravene — eller dokumentation mangler. Rød klassificering medfører de højeste miljøbidrag.
Eksempler

Hvorfor klassificeres batterier forskelligt?

Ikke alle batterier vurderes efter de samme krav. Hvilken kategori batteriet tilhører, hvilken kemi det indeholder, og om de rigtige krav er opfyldt og dokumenteret, det hele spiller ind, og kombinationen varierer fra batteri til batteri.

Bærbare batterier

Et AA-batteri er rødt, hvis leverandøren ikke kan dokumentere at det er genopladeligt — uanset hvad der står på emballagen.

LMT-batterier

Et lithiumbatteri til en elcykel kan være grønt, selv om det ikke er genopladeligt — hvis producenten i stedet kan dokumentere et tilstrækkeligt indhold af genanvendt materiale.

Industribatterier

Et lithium-industribatteri skal opfylde to krav på én gang: både genopladelighed og brug af genanvendt materiale. Mangler dokumentation for ét af dem, er batteriet rødt.

Sådan vurderer du dine batterier

For at afgøre om et batteri er grønt eller rødt, vurderes det ud fra konkrete designkrav, der fremgår af batteribekendtgørelsen bilag 1.

Vurderingen følger samme rækkefølge hver gang:
Identificér batterikategori (bærbare, LMT, industri, SLI eller EV)
Identificér batterikemi (lithium, bly-syre, nikkel-cadmium, nikkel-metalhybrid, alkaline eller "andre")
Tjek kravene i designkravsskemaet (tabel 2 i bekendtgørelsen)
Sammenhold med tabellen for minimumskrav til genanvendt materiale (hvis relevant). Tabellen bliver omtalt som "tabel 1" i bekendtgørelsen.
Indhent og opbevar dokumentation fra leverandør
Hvordan graduerer du batterier?
De hurtige svar

Ofte stillede spørgsmål til Miljøgraduering af batterier

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om miljøgraduering af batterier.
Kan I hjælpe os med at klassificere vores batterier?
Alle virksomheder har forskellige batterier og leverandørforhold, og derfor kan vi ikke være eksperter i hver enkelts situation. Vi anbefaler at tage kontakt til din leverandør for at indhente den nødvendige dokumentation, og ved tvivl om klassificeringen at konsultere batteribekendtgørelsens bilag 1.
Hvad er miljøgraduering af batterier?
Miljøgraduering af batterier er en metode, hvor batterier vurderes ud fra designkrav og klassificeres som grønne eller røde, afhængigt af om de opfylder kravene til batteritype, kemi og brug af genanvendt materiale.
Hvem er omfattet af reglerne for miljøgraduering af batterier?
Alle virksomheder, der for første gang gør batterier tilgængelige på det danske marked, er omfattet — uanset om der er tale om producenter, importører eller distributører.
Hvordan finder jeg ud af, hvilken klassificering mit batteri tilhører?
Du skal identificere batteriets kategori og kemitype og derefter sammenholde med kravene i batteribekendtgørelsens bilag 1. Designkravsskemaet (tabel 2) og skemaet for minimumskrav (tabel 2) på denne side giver dig et overblik.
Hvad sker der, hvis jeg ikke kan dokumentere kravene?
Hvis du ikke kan dokumentere, at batteriet lever op til de relevante krav, klassificeres det automatisk som rødt. Som kollektiv ordning er vi desuden forpligtet til at foretage stikprøver og anmelde til Miljøstyrelsen, hvis vi opdager forhold, der ikke stemmer overens med reglerne.

Stadig i tvivl?

Selvom vi ikke kan kategorisere dine batterier, kan vi pege dig i retning af de rette eksperter.