Fra 12. august 2026 skal hver eneste type emballage, I tilgængeliggør på markedet, have en EU-overensstemmelseserklæring underskrevet af jer som producent.
Det er EU's nye emballageforordning (PPWR) der træder i kraft. Erklæringen er et juridisk dokument der bekræfter at jeres emballage lever op til de nye krav. Bag dokumentet skal ligge en intern dokumentmappe som I opbevarer i fem eller ti år.
Der er ingen bagatelgrænse på det her område. Den mindste danske producent og den største internationale virksomhed har den samme pligt.
Det her er den praktiske guide. Hvad erklæringen er, hvem der skal lave den, hvad der står i den, og hvordan I kommer i gang uden at det bliver et projekt der løber med jeres kalender.

Hvad EU-overensstemmelseserklæringen faktisk er
EU-overensstemmelseserklæringen (eller bare "erklæringen") er et skriftligt dokument, underskrevet af jer som producent, der bekræfter at jeres emballage lever op til EU's nye emballagekrav. Det er det stykke papir der gør at jeres emballage lovligt må sælges på EU-markedet.
Det er nyt. Det gamle emballagedirektiv virkede anderledes. Hvert EU-land skrev sin egen version af reglerne, og producenter overholdt dem gennem nationale ordninger som Producentregistret, indberetning af emballagemængder og materialebegrænsninger.
Den nye forordning springer det nationale oversættelses-trin over. De samme regler gælder i Berlin, Madrid og København fra første dag.
Det erklæringen bekræfter, er at emballagen lever op til de substantielle dele af loven. Begrænsninger på problematiske stoffer som PFAS og tungmetaller, genanvendelighedsklasser, krav om genanvendt indhold i plastemballage fra 2030, minimering af emballage, komposterbarhed hvor det gælder, regler for genbrugsemballage og harmoniseret mærkning.
Erklæringen skal ikke trykkes på selve emballagen. Den ligger som dokument hos jer.
På emballagen skal der kun stå navn, registreret firmanavn, postadresse.
I kan enten trykke det direkte, eller eksponere det gennem en QR-kode eller anden databærer. En del producenter vil bruge QR'en til begge dele. De lovpligtige kontaktoplysninger plus et link til selve erklæringen for den der scanner.

Fra affald til produkt
Det gamle direktiv krævede ikke en erklæring for emballage. Overholdelse skete på nationalt niveau. Producenter holdt styr på den emballage de tilgængeliggjorde, og det enkelte land håndterede genanvendelsesmål.
Der fandtes ingen EU-dækkende certificering der bekræftede at hver enkelt emballage levede op til reglerne.
Den nye forordning trækker emballage ind i samme ordning som allerede gælder for legetøj, medicinsk udstyr og de fleste andre regulerede produkter. En skriftlig egen-erklæring, bakket op af dokumentation, der kan vises til myndighederne på forlangende.
Emballage behandles nu som et reguleret produkt, ikke en affaldskategori. Som producent står I i samme juridiske position som en legetøjsproducent eller en producent af medicinsk udstyr, med det samme papirarbejde.
Hvem skal lave erklæringen
Erklæringen er producentens pligt. Så hvem tæller som producent? Det afhænger af hvor I sidder i forsyningskæden.
Hvis I selv fremstiller emballagen
Så er I producenten. I laver en erklæring for hver type emballage I sælger på EU-markedet.
Hvis I får emballage lavet under jeres eget mærke
Så er I stadig producenten, selvom en anden virksomhed står for selve fremstillingen. Brand-ejerskab vinder over fysisk produktion. Hvis jeres navn eller varemærke ligger på pakken, er erklæringspligten jeres.
Hvis I importerer emballage fra et land uden for EU
Så er I importør. I laver ikke selv erklæringen. Det gør jeres leverandør uden for EU. Det I skal gøre er at kontrollere at erklæringen findes, at den er komplet, og at den hænger sammen med den emballage I rent faktisk importerer. I gemmer en kopi. Hvis leverandøren er uden for EU, skal denne udpege en EU-baseret bemyndiget repræsentant der opbevarer erklæringen og dokumentmappen til myndighederne.
Hvis I ændrer den importerede emballage på en måde der påvirker overensstemmelsen, eller hvis I sælger den under jeres eget brand, bliver I producent og overtager den fulde pligt.
Hvis I er distributør
Lettere pligt. Inden I sælger emballagen videre, skal I kontrollere at den er korrekt mærket, at producentens eller importørens kontaktoplysninger står på den, og at producenten er registreret i den relevante danske ordning (Producentregistret). I skal ikke selv opbevare erklæringen, og I skal ikke selv kontrollere den. Det er importørens ansvar.
Undtagelsen for de mindste producenter
Loven giver de mindste producenter en reel pause. Hvis I har under 10 ansatte og en omsætning eller balance under 2 millioner euro (en mikrovirksomhed, i EU-terminologi), og I får emballagen lavet under jeres eget brand af en leverandør i det samme land, så er det leverandøren der er den juridiske producent, ikke jer.
Erklæringen og dokumentmappen rykker op i kæden til jeres leverandør. Det skåner reelt de mindste producenter for en stor del af arbejdet, men det fjerner ikke jeres ansvar helt.
I skal stadig vide hvem der bærer pligten i jeres leverandørkæde, bekræfte at de rent faktisk har en erklæring liggende for den emballage I sætter på markedet under jeres brand, og kunne pege på den hvis myndighederne spørger. Det juridiske ophav ligger hos leverandøren, men ansvaret for at vide at papiret findes bliver hos jer.
Undtagelsen kræver også at leverandøren er klar over pligten og villig til at bære den. En kort samtale med jeres emballage-leverandør er værd at have nu, ikke i august 2026.

Hvad der står i erklæringen
Loven sætter en fast skabelon. Erklæringen skal indeholde otte stykker information plus en underskrift:
- Et unikt identifikationsnummer. Knytter erklæringen til jeres interne systemer, eksempelvis batch-nummer, vare-nummer eller emballage-ID. Hver erklæring får sit eget.
- Producentens navn og adresse. Plus den bemyndigede repræsentants oplysninger hvis I er uden for EU.
- En "sole responsibility"-erklæring. Fast ordlyd der skal stå ordret: "Denne overensstemmelseserklæring udstedes alene på fabrikantens ansvar." Det er den sætning der giver erklæringen sin juridiske vægt.
- Genstanden for erklæringen. Identifikation og beskrivelse af den specifikke emballage, sporbar nok til at en person der står med pakken i hånden kan matche den til netop denne erklæring. Foto, tegning, model-nummer, batch-interval, hvad der nu skal til.
- En henvisning til de relevante EU-regler. Emballageforordningen plus eventuelle andre EU-lovgivninger emballagen er omfattet af.
- Henvisninger til de standarder og specifikationer der er anvendt. Hvilke industri-standarder eller tekniske specifikationer I har fulgt for at dokumentere hvert enkelt krav.
- Oplysninger om bemyndiget organ, hvis det er relevant. Emballage bruger som udgangspunkt egen-vurdering, så feltet er som regel tomt. Det findes for særtilfælde.
- Yderligere oplysninger. Frit tekstfelt til supplerende kontekst.
Plus underskriftsblokken. Sted og dato for udstedelse, underskrivers navn og funktion, underskrift. Digitale underskrifter er fint hvis de lever op til EU's eIDAS-standarder.

Undgå generiske erklæringer
Den mest almindelige fejl er at behandle felt 4 som en kategori-erklæring. "Alle vores papkasser lever op til EU-emballageforordningen" er ikke en erklæring. Loven kræver identifikation der er sporbar. En person der står med emballagen i hånden skal kunne matche den til dokumentet. Én erklæring per emballagetype, ikke én per producent.
Hvad tæller som en emballagetype
Alt med en specifikt forskellig opbygning. To emballagestykker der deler design, materialesammensætning og mærkning er én type. Ændrer I én af de tre, bliver det to typer. Et par konkrete eksempler:
- Et bageri der sælger kager og bagværk kan have en papkagebakke, en papirpose til bagværket, og et label-mærkat. Tre typer, tre erklæringer.
- En vinproducent kan have en glasflaske, en prop, en kapsel, en transportkasse, og en etiket. Fem typer, fem erklæringer.
- En 250 ml og en 500 ml af den samme flaske, samme materiale, samme design, bare forskellig størrelse, er typisk én type. Opbygningen er funktionelt den samme.
- En 500 ml klar PET-flaske og en 500 ml grøn PET-flaske er to typer. Farven ændrer genanvendeligheden, så det underliggende grundlag for at vise overensstemmelse er anderledes.
- Den samme papkasse fra to forskellige leverandører er to typer, medmindre leverandørerne leverer til identiske specifikationer og I kan dokumentere det.
De fleste producenter undervurderer antallet markant. At gå en runde i lageret og tælle de forskellige typer er som regel en ædruelig oplevelse.
Her bliver QR-koden brugbar. En QR på selve emballagen der peger på den matchende erklæring løser sporbarheds-problemet permanent. Den der scanner ser linket. Linket fører til det rigtige dokument. Ingen tvivl.
Dokumentmappen bag erklæringen
Erklæringen er det offentlige dokument. Beviset bag den er en intern mappe som producenten skal have liggende. Erklæringen står ikke alene. En erklæring uden underliggende dokumentation er, i praksis, falsk.
Dokumentmappen skal indeholde:
- En generel beskrivelse af emballagen og dens påtænkte brug.
- Design- og produktionstegninger plus materialerne i komponenterne.
- Beskrivelser og forklaringer der er nødvendige for at forstå tegningerne.
- En liste over de industri-standarder og tekniske specifikationer der er brugt.
- En kvalitativ beskrivelse af hvordan I har vurderet genanvendelighed, minimering og genbrugelighed.
- Prøvningsrapporter, hvor I har brugt afprøvning til at dokumentere kravene.
Mappen skal eksistere før emballagen kommer på markedet. Den skal opbevares i 5 år fra den dato emballagen første gang blev solgt for engangsemballage, og 10 år for genbrugsemballage.
Uret begynder når emballagen første gang kommer på markedet, ikke når produktionen stopper. Det er venligere end nogle tidlige fortolkninger lod ane.
Myndighederne kan bede om dokumentmappen når som helst i opbevaringsperioden. Producenten skal kunne fremlægge den, på den anmodende myndigheds sprog, inden for rimelig tid.
Hvad det her betyder for jer, helt konkret
Hvis I tilgængeliggør emballage på EU-markedet, ser opgavelisten frem mod 12. august 2026 sådan ud:
- En liste over hver type emballage I sælger. Det er arbejdsenheden. Én erklæring per type, ikke per enhed.
- For hver type en dokumentmappe. Den interne mappe der bærer erklæringen.
- For hver type en underskrevet EU-overensstemmelseserklæring. Hver bakket op af den underliggende dokumentation.
- Kontaktoplysninger tilgængelige på emballagen. Enten trykt direkte, eller via QR-kode eller anden databærer.
- En proces for at holde dem opdaterede når emballagen ændrer sig. Materiale, design, leverandør, fremstillingsproces. Hvis overensstemmelsen påvirkes, skal dokumentmappen og erklæringen have en ny version.
- En opbevaringsplan. 5 eller 10 år, afhængigt af om emballagen er engangs eller genbrug. Klar til myndighedstjek, mulig at fremlægge på flere sprog, nem at finde frem.
Eksisterende EPR-registrering i Producentregistret dækker ikke noget af det her. Den nye forordning lægger et produkt-overensstemmelses-lag oven på den eksisterende EPR-pligt. To parallelle pligter, én kalender.

Den smertefulde del
For en producent med tre emballagetyper er arbejdet håndterbart. For en producent med hundredevis af varenumre solgt på flere EU-markeder, hvor emballagen skifter hver gang en leverandør ændrer materialer eller et nyt format ruller ud, er arbejdet reelt. Regneark holder ikke i det skalaspring.
Mail-arkiver tæller ikke som dokumentation man kan fremlægge for myndighederne. Og et generisk overensstemmelses-brev tæller ikke som en erklæring.
De producenter der får det her rigtigt, bliver ikke dem der hyrer en konsulent ind én gang.
Det bliver dem der lægger data ind i et system der opbevarer oplysningerne om emballagen, genererer erklæringen, eksponerer QR'en og holder arkivet, så den næste emballage-ændring er én opdatering, ikke endnu et projekt.
Repax Declare, vores løsning på det her
Det er præcis den udfordring vi har bygget Repax Declare til at løse. Det er et modul i Repax-platformen, lavet specifikt til EU-overensstemmelseserklæringen, sådan at I kan håndtere kravet uden at det bliver et projekt der løber med jeres kalender.
Fire trin, fra start til slut:
- Samler data om jeres emballage. Materialer, mål, genanvendt indhold og de standarder I har fulgt, samlet ét sted. Ingen dobbeltindtastning.
- Genererer erklæringen. Alle otte felter udfyldt for hver emballagetype. Den faste "sole responsibility"-ordlyd ligger på plads. Klar til underskrift.
- Underskriver og arkiverer. Hver erklæring får et unikt referencenummer. Arkivet er klar til myndighedstjek i 5 eller 10 år, alt efter om det er engangs- eller genbrugsemballage.
- QR-kode på emballagen. Den der scanner ser den nyeste version af erklæringen. Når I ændrer noget om emballagen, opdaterer I oplysningerne i Declare, og erklæringen får automatisk en ny version.
Det er bygget til den producent der hellere vil bruge de næste atten måneder på at drive sin forretning end på papirarbejde. Læs mere om Repax Declare her.

Hvad I skal gøre nu
Hvis I sælger emballage på EU-markedet, giver tre skridt mening mellem nu og august 2026:
- Lav en liste over jeres emballagetyper. Hvert unikt design, materiale og brug er én erklæring. De fleste producenter undervurderer antallet.
- Tag fat i jeres emballage-leverandør. Hvis I er en mikrovirksomhed og jeres leverandør er i samme land, ligger pligten måske hos dem. Værd at få afklaret.
- Beslut hvordan I vil lave og opbevare erklæringerne. Regneark fungerer for to-tre emballagetyper. Over det vil I have et system.


